Udsolgt

Skål, søstre

Hvem drømmer ikke om en aften ude med veninderne? 

I skal have lækker mad, et glas vin (eller flere), tid til at snakke, hygge og bare være sammen. Men hvad med en aften, hvor det ikke kun er dine veninder, men en hel flok af skønne (lokale) kvinder, der alle har lyst til en god aften i andre skønne kvinders selskab?

‘Skål, søstre!’ er et helt nyt koncept, hvor du kan få tid sammen med andre fabelagtige kvinder - både dem, du kender, og dem, du ikke kender (endnu). Det er ikke et netværk, det er ikke en loge eller en lukket klub, men en mulighed for en aften i godt selskab, hvor der er plads til grin, gode historier, gode snakke og et fantastisk fællesskab. Af samme årsag er der heller ikke faste pladser eller bordkort - sid, hvor du vil og gerne (også) med nogen, du ikke kender. 

Bag idéen står Nanna, Christina, Sophie og Malene.

Nanna, 33 år og Sophie, 27 år, har begge deres dagligdag på Gran, som henholdsvis driftansvarlig og restaurantchef. 

Christina, 38 år, kender du garanteret fra Lindes Coffee, hvor med sin kaffescooter sørger for primært kaffe, men også andre lækkerier til forskellige events rundt omkring i Horsens.

Malene, 40 år, er en del af kulturholdet ved Horsens Kommune, der står for forskellige events og festivaler i byen. 

Trods forskellige aldre, arbejdspladser, tilgange - så er vi alle enige: Vi har brug for en aften ude - sammen! 

For bare 350,- får du:

Social dining   - To genstande - Underholdning

Køb din billet nu - der er et begrænset antal pladser.

Book og læs mere her

 

Tilbage til oversigt

bubble